Smukke Sivota og Paradisiske Parga - oplev det græske fastland

Paradisiske Parga Beach Resort - oplev det skønne græske fastland, se wiseonlife.dk
Wiseonlife's egne rejser er udarbejdet og nøje sammensat af os bag wiseonlife. Vi har udvalgt smukke naturskønne og rolige steder, og du bliver undervist af yderst dygtige, empatiske undervisere. Vores rejser er for alle interesserede og du vil føle dig tilpas uanset om du er rutineret eller ej medmindre andet fremgår.

Vi elsker de græske øer, men nu ville vi prøve fastlandets kystbyer. Vi valgte en kombinationsferie til den lille bitte lokale by Sivota og den lidt større by Parga der begge ligger lige ned til de skønneste strande. Byerne ligger 60 km fra hinanden lige under Korfu ud for bunden af den italienske støvlehæl. Her er byerne ikke traditionelt hvide og blå, men gyldne og støvet farverige med en afslappet og (meget) lokal oprindelig atmosfære - uden gader proppet med souvenirs og stangtøj og opskruede priser. Mange grækere ferierer her, og stemningen er afslappet, venlig og autentisk.
 

Sivota - også kaldet "lille caribien" 

Sivota har lige godt 900 indbyggere med et hyggeligt lokalmiljø med kirke og torv, gode butikker og havnepromenaden med gode tavernaer.

Lige syd for Sivota by ned til den vidtstrakte Mega Ammos Strand, boede vi på det lille familiedrevne hotel Mega Ammos. Det hyggeligste lille børnevenlige hotel med hjertevarme og personlig atmosfære. Fra restauranten og poolområdet er der smuk udsigt over bugten. De velplacerede oliven- og citrontræer giver læ og skygge ved poolen. Her er roligt og stille, så man kan nyde fuglenes og cikadernes sang. 

Sivotas store attraktion er de mange små "caribiske" strande omkranset af klipper med det reneste turkise vand der lokker til en dukkert.

De fleste strande kan du komme til med taxi for bare 5 euro. Andre strande kommer man til med båd fra Sivota havnepromenade. Den sidste dag i Sivota gik vi ombord på båden Christopher, hvor Kaptajn Castos i højt humør sejlede os ud til grotter, og satte os af på den pittoreske Piscina strand, med god grund også kaldet The Blue Lagoon. Herfra kunne vi hver time igen lade os sejle hjemad. Her er intet andet end den smukkeste strand med små runde sten, krystalklart vand og klipper. Kl. 13 var der stadig skygge op mod klipperne, så det kan anbefales at ankomme tidligt på dagen. I slutningen af juni var her bestemt ikke overrendt som det ville være tilfældet i de fleste andre "hotte steder".

Sivotas skønne strande - oplev det græske fastland, se wiseonlife.dk

Sivota i Grækenland - anbefalet af wiseolife.dk

Vores egen strand, Mega Ammos stranden, er en smuk stor strand med liggestole, hyggelige tavernaer og udlejning af fx kanoer og paddleboards. Skøn om dagen og hen under aften falder solens stråler på den gyldne klippe og bjergene langs kysten.

Zavia stranden er en anden lille lokal perle med parasoller og udskænkning fra en lille skurvogn, der er stole i skyggen fra de mange træer, så her er mange grækere. Fuldstændigt roligt og billedskønt. Stranden er omkranset af klipper og træer, krystalklart vand med små runde bløde sten. Du kan gå til den ad landevejen fra Mega Ammos; drej ned overfor skiltet "Zavia Pension" ad den lille asfaltvej. Mikri Ammos stranden er ung, moderne ung med fitness lounge stemning.

Bella Vraka Stranden og nabostranden Mourtemeno Beach - gå ud til dem gennem vandet

Bella Vraka er også en helt fantastisk strand du vil huske fordi du skal vade gennem det krystalklare knæhøje vand for at komme over til dem. Har du sarte fødder, er det en god idé at medbringe badesandaler da stenene ikke er så runde som på de fleste andre strande.

Naturferie i stille Sivota

Tag et smut fra Sivota havnepromenade ca. 500 m op mod Diamond Spa Hotel og "Costa Smeralda" hotel, og nyd den storslåede udsigt her oppe fra og fortsæt ned til vandet. Fra den lille ministrand går du ud igennem vandet og over til Bella Vraka stranden, der ligger på øen Mourtemeno. Her kan du også leje paddleboards, kanoer og andet sejlsport.

Eller du kan gå videre ad den lille smalle skovsti til højre fra Bella Vraka stranden der fører over til nabostranden, Mourtemeno Beach, som er en mindst lige så smuk oase og med mere plads. Ingen af disse to strande har kiosker eller tavernaer, så husk at tage vand m.m. med og evt. en parasol.  En taxi fra Sivota by mod Bella Vraka koster blot 2-3 euro - rart når det er varmt, da vejen også går stejlt opad. Ellers kan du tage en båd til stranden fra havnen.
 

Parga - en paradisisk perle

Parga en græsk perle på fastlandet, se wiseonlife.dk

Parga en græsk perle på fastlandet, se wiseonlife.dk

Parga er en perle som strækker sig fra havnepromenaden med tavernaer og opad med små hyggelige huse, der er gyldne og farverige. Små stræder snor sig rundt i et virvar og det er det letteste i verden at finde en cafe eller bar med den skønneste udsigt ud over havnen, havet og den lille maleriske ø der ligger lige overfor havnen. Grækerne er så imødekommende her, på den helt rare afslappede måde.

Parga en græsk perle på fastlandet, se wiseonlife.dk

Vil du til tops over byen går du op på den gamle venetianske borgruin, hvor der også er en hyggelig café med storslået udsigt over hele byen og bugten til begge sider.
 

Parga Beach Resort

Parga Beach Resort (se øverste foto) består af smukke neoklassisk-venetianske bungalows midt i en nærmest botanisk have fyldt med 350 år gamle høje oliventræer og over 500 plantearter, heriblandt duftroser i mange farver, jasminer, figen-, fersken-, mandarintræer og granatæbler, krydderurter, tomatplanter, bønneplanter, auberginer m.fl. Grøntsagerne bruger de i køkkenet. Det er intet mindre end et eksotisk paradis som man bare nyder at gå på opdagelse i.

Haven, stranden, de tre fine pools, gratis svømmeundervisning til børnene, de afmærkede vandre-, løbe og cykelruter gennem olivenlunde langs vandet ... kan man ønske sig mere...

Resortet ligger på selve Valtos Stranden, en af de bedste, smukkeste og fineste sandstrande i Grækenland. Havet er mildt, azurblåt og helt rent med "Blå flag" ligesom i Sivota. Her er både vandsports-udlejning, flere hyggelige tavernaer, og så hotellets egen bar og restaurant helt ned til sandet. Vi nød at spise aftensmaden i ro og mag og lade børnene hygge sig på stranden under den stjernebesatte himmel - som i Grækenland er noget ganske særligt.

Parga og Valtos stranden - en græsk perle på fastlandet, se wiseonlife.dk

På Valtos Stranden kan du hænge ud i de hyggelige hang out steder. Vil du til Parga by kan du gå dertil op over en klippe eller tage en af de små bådtaxier for 2 euro.

Sejltur til Paxos

Fra havnen i Parga kan du sejle ud til øen Paxos og den lille naboø Anti Paxos hvor der er stor chance for at se vilde delfiner på turen.

Undervejs holdes der pauser ved et par skønne turkise strande, hvor man bader fra båden. Man skal være indstillet på at turen kan blive op til 4 timer ud, før man får fast jord under fødderne på Paxos - og ca. en time hjem. Den smukke naturhavn i Paxos er præget af gamle kulørte huse med patina langs hele promenaden, hvor du kan sidde på tavernaer og shoppe rundt i de små kringlede gader. Der er daglig afgang kl.10 fra Parga havn.

Paxos og den smukke naturhavn, se wiseonlife.dk

 

Fakta:

Sivota og Parga ligger hhv. ca. tæt på lufthavnene Preveza og Ioannina på fastlandet. Flyvetiden fra Danmark er 3 timer.

Du kan læse mere her om de to hoteller:

Hotel Mega Ammos i Sivota, klik her
Parga Beach Resort, klik her

Wiseonlife.dk var inviteret af Apollo Rejser
Vi anmelder kvalitetsrejser præget af omtanke, skøn natur og sund livsstil.

OBS: Wiseonlife.dk afholder fra uge 42, 2017, yogarejser til Sivota, Hotel Mega Ammos, hvor du både kan komme alene, med en ven eller med familien, se her: http://wiseonlife.dk/yogaferie

Parga et paradis på det græske fastland, se wiseonlife.dk

Udsigt fra borgruinens lille café