Meditations Retreat på Stevns Klint med Tom Stern

Meditations Retreat på Stevns klint med Tom Stern
Siden 1994 har psykoterapeut Tom Stern udelukkende beskæftiget sig, med at vejlede og hjælpe andre til at opnå et bedre liv med mere nærvær, livskvalitet og glæde. Med Toms arbejde begynder vi at forstå at nøglen til egen glæde og egen frigørelse ligger inden for rækkevidde og altid inden i os selv. Det at turde stå inde for sig selv og have den styrke der skal til for leve det liv vi længes efter kræver selvfølgelig noget styrke. Det er den styrke, som Tom på forunderlig vis finder frem i mennesker.

Tom Stern, leder af meditationsretreat på Stevns Klint

Indre ro er tilgængeligt for os alle, når vi giver vores inderste selv opmærksomhed. Det er en beslutning, vi alle kan tage, og som lønner sig. Tom Stern, der i mere end 25 år har undervist i personlig udvikling, arrangerer blandt andet retreats for folk, der søger fordybelse og øget fokus på de indre værdier.

Tom Sterns retreats er både for de, der har søgt spirituel udvikling i mange år og for nybegyndere inden for meditation, og det er en af forklaringerne på, at mange mænd deltager på Toms kurser.

”Jeg oplever flere og flere mænd, der oplever dagligdagen og arbejdslivet som et pres og pludselig mærker et behov for at dyrke de inderste kerneværdier. Og her er mine meditations-retreats et særdeles godt værktøj, hvad enten man er ”garvet” eller nybegynder”, fortæller Tom Stern.

Med en baggrund som dealer på Fondsbørsen og som ansat med ansvar for økonomi i flere store virksomheder, ved Tom Stern udmærket, hvad en presset hverdag kan betyde for livskvaliteten: ”Den fortravlede hverdag lagde jeg bag mig for efterhånden mange år siden og fandt i stedet værdi i min indre ro og harmoni. Og den rejse, deler jeg gerne med andre.”

Der er kun få pladser tilbage på Tom Sterns næste retreat ved Stevns, og igen er omtrent halvdelen af deltagerne mænd. Det bidrager ifølge Tom til en god harmoni på kurset. ”Mænd og kvinder kan lære meget af hinanden, og vi bruger den fornødne tid på at udveksle vores oplevelser fra meditationerne på selve kurset. På den måde kan det ene køn åbne øjnene for mulige oplevelser hos det andet køn. Det virker ret stærkt”.
 

Retreat ved Stevns Klint

Stevns Klint er et sted med en storslået natur, og Tom Sterns retreat i de smukke omgivelser henvender sig til alle, der vil styrke den indre ro. ”Der sker noget helt unikt, når man befinder sig på så smukt et sted og samtidig tillader sig selv at mærke efter i det allerinderste. Det forstærker oplevelsen af lykke og harmoni”, fortæller Tom.

Meditationsretreat på Stevns klint, se wiseonlife.dk
 

Tippien og bålets magi - sol eller sne, vejret er ligegyldigt

På dette retreat er noget af det folk taler meget om den tippi vi hele tiden bruger som samlested. Den er opvarmet så man kan sidde i t-shirt på moskusokseskind og den har en ganske særlig energi, der hjælper til at sætte gang i de indre processer.

Sammen med bålet, der varmer tippien op, er det ligesom i oprindelige kulturer, hvor man altid har siddet rundt om bålet, når der skulle ske processer i og imellem menneskene. Bålet og tippien skaber en helt fantastisk følelse, der er ud over det sædvanlige i vores kultur, og som man ikke kan lave i et almindeligt rum.

Mange kursister siger at det sætter dem tilbage til en følelse af at være i det helt oprindelige. Mange savner efterfølgende netop denne tippifølelse og energien de oplevede der.

Så uanset om du kommer og deltager i november eller i maj, og uanset om vejret er sol eller snevejr, vil du opleve den energi. Vejret betyder intet for vi er meget inde i tippien.

Meditations Retreat på Stevns klint med Tom Stern, se wiseonlife.dk

Du bor i en hyggelig og veludstyret hytte

 

Om retreatleder Tom Stern

Tom Stern har undervist i personlig udvikling i mere end 25 år, og har fokus på at skabe ro og indre fred. Han arbejder med mange typer af meditation såsom chakrameditation, hjertemeditation og visualiseringer.

Fra en uddannelse som psykoterapeut er han erfaren i at hjælpe folk til at finde den meditationsform, der føles helt rigtigt for den enkelte, og han har udviklet en lang række guidede meditationer, som alle kan have glæde af. Og ud fra et ønske om, at gøre meditation let tilgængeligt for alle, har Tom Stern udviklet app’en iMeditation-guidede meditationer, der nu har intet mindre end 21.000 brugere. Med app’en er det muligt at afprøve hvilken meditation, der virker godt for én selv, og man kan som bruger følge sin egen udvikling inden for meditationen.

 

Praktiske oplysninger

Næste retreat Torsdag den 30. marts – søndag den 2. april 2017

Pris: Retreatet koster kun Kr. 5.700

Denne pris inkluderer
4 dage og 3 overnatninger, samt al forplejning.
Det er muligt at bo i hytte alene, det koster 6.900 kr.

Retreatet vil også foregå i november 2017!

Se video hvor Tom Stern fortæller om retreatet og få mere information om Tom Sterns næste retreat se http://www.tomstern.dk/kurser/meditations-retreat-stevns-klint/