Holberggård Visdomsretreat i juli - Succesen gentager sig!

Spirituel ferie med masser af aktiviteter, se wiseonlife.dk
Visdomsretreat på Holberggård. Vi gentager succesen fra 2016, så Holberggård også i 2017 danner rammerne for et sommerretreat i de naturskønne omgivelser ved Storstrømmen og de bølgende marker tæt på Vordingborg. Man kan deltage i alt fra yoga, meditation, åndedrætsterapi, personlig udvikling, maleproces, dans og fortælling, biodynamisk mad, kajak vandring m.m. Medfølgende ægtefælle kan slappe af, nyde opholdet, den gode mad og de smukke omgivelser.

En uge med nærvær, kropslighed og masser af kreative aktiviteter

Yoga, meditation, åndedrætsterapi, personlig udvikling, maleproces, dans og fortælling, kajak, biodynamisk mad m.m. på Holberggård Visdomsretreat 8.-15. Juli 2017

Drømmer du om en uges ferie omgivet af smuk natur, hvor du kan nyde at komme i kontakt med kreativiteten og stilheden indeni?

En uge i en atmosfære af gensidighed og kærlighed, hvor du kan deltage i kreative og kropslige aktiviteter – med udgangspunkt i at styrke din spiritualitet og dit personlige lederskab - med ligesindede?

Et sted, hvor du bliver bevidst om, hvad dit hjerte hvisker i dit øre, og hvor du kan få et afsæt til at foretage sunde ændringer i din hverdag?  

Spirituel ferie med masser af aktiviteter, se wiseonlife.dkOg hvor der – udover de mange aktiviteter – vil være tid til gåture, at sidde og nyde stille stunder i den smukke natur, badning i vores helende badesø, skriverier, læsning, at spille guitar og synge ved bålet eller inspirerende snakke og hygge med de øvrige deltagere.

Gør som mange af vores deltagere fra i år. Hiv uge 28 ud af kalenderen i 2017 – og giv dig selv den gave, at have fokus på dig selv og dit eget hjertes visdom.

På Holberggård Visdomsretreat får du mulighed for at stresse helt af, træde ud af hverdagen, modtage indsigter igennem de kreative og kropslige aktiviteter og integrere dem i stilhed.

Deltagerne på vores retreat i sommers oplevede, at de fik fornyet energi og masser af nye input til at foretage positive ændringer i deres hverdag – både hvad angår livsvalg og en livsstil, der går i en mere nærværende og bæredygtig retning.

Holberggård Visdomsretreat er for dig, som ønsker

  • Fornyet energi og måder at bibeholde dine ressourcer på i hverdagen
  • Større selvindsigt og mere bevidsthed om, hvordan du bedre kan leve efter dit hjertes visdom og i gensidighed med naturen
  • Øget nærvær og velvære i hverdagen
  • At integrere nytænkning og kreativitet i dit liv.
     

Spirituel aktivitetsferie med masser af samvær og udfordringer, se wiseonlife.dk

 

Vælg mellem tre processer gennem ugen

Du får mulighed for at vælge imellem tre længerevarende processer igennem ugen:

  1. En intentionel kreativ maleproces, hvor du maler et billede af dit hjertes essens. Et billede, der vil varme dig og nære længe efter at sommeren er slut.
  2. En personlig værdiproces, hvor du igennem undervisning, coachende øvelser, tarotkort og åndedrætsterapi bliver afklaret med dine værdier og hvordan du kan få dem opfyldt på alle dine livsområder i en travl hverdag.
  3. En storydancing workshop med Frejas visdom – som moderen, elskerinden og præstinden - hvor du igennem bevægelse, dans og coachende øvelser kommer i dyb kontakt med det, du gerne vil skabe i dit liv, og finder veje til at udtrykke det i endnu højere grad i din hverdag.      

 

Deltag i skønne aktiviteter hele ugen

Du kan deltage i hele vores øvrige overflødighedshorn af et program. Vi anbefaler dog deltagerne også at efterlade tid til stilhed og refleksion

  • Blid og dejlig morgenyoga
  • Aftenmeditationstræning af høj kvalitet
  • Nænsom og blid åndedrætsterapi
  • Fuldmåneceremoni i den smukke, lune sommernat – hvor vi hylder det feminine princip
  • Mulighed for individuel vejledning fra nogle af underviserne
     
  • Madworkshop, hvor du lærer at lave sund, lækker og bæredygtig mad
  • Koncerter med den islandske duo UniJon, som med deres helende toner, tager os med på en musikalsk drømmerejse
     
  • Arrangerede gåture, kajakture eller cykelture med vores fantastiske lokale guide
  • Tre aftener med Visdomscafé, hvor vi tager aktuelle emner op – omkring sundhed, personlig udvikling og bæredygtig bevidsthed - som kan inspirere dig i din hverdag
  • Svedehytte, hvor du renser ud i det, som ikke gavner dig mere
     
  • En krystalbutik, hvor du kan få udvalgt netop de krystaller, som understøtter dit personlige behov for udvikling

Spirituel ferie med masser af samvær og aktiviteter, se wiseonlife.dk

 

Skøn natur, privat badesø og festmiddag af gourmet-kok

  • Lækre retreat-rammer med dejlig udsigt til Storstrømmen og de bølgende marker
  • Overnatning på et delt dobbeltværelse på Holberggård eller i et natur-shelter/eget medbragte telt med adgang til badeværelse og toilet
  • Lækker og sund biodynamisk og økologisk fiske-vegetarisk mad under hele opholdet
  • Fri adgang til Holberggårds private badesø
  • En lækker festmiddag til vores sidste aften sammen – lavet af Holberggårds gourmet-kok.

Spirituelt og kreativt retreat i Danmark, se wiseonlife.dk
 

Om Holberggård – i en storslået park med vidunderlig natur

Elsker du at opholde dig i smukke, naturskønne omgivelser? Så vil et ophold på Holberggård Visdomsretreat være noget for dig.

Holberggård er en mindre gård, som er gennemrenoveret og nyindrettet til at være et hotel- og kursuscenter. Omgivelserne er de bedst tænkelige: I en storslået park med to søer og en vidunderlig omgivende natur med udsigt til Storstrømmen. Et roligt landligt paradis – som samtidig ligger i kun cirka en times kørsel fra København.

Det er nok rigtigt, at ens egen seng er den bedste. Men din næstbedste seng står på Holberggård. Og her midt i naturen, omgivet af parken og markerne, hersker en fortryllende ro. Derfor er der heller ikke tv på de enkelte værelser – aftenens og nattens eneste lyde er lejlighedsvis nattergalen og uglen. Og hvis du slet ikke er til en seng – står vores natur-shelters klare til at modtage dig. Her kan du få den mest hjertelige søvn. For derefter at kunne nyde udsigten til Storstrømmen og de bølgende marker.

Holberggård ligger i en gåafstand til Storstrømmen, hvor du også kan bade i havet ud fra en badebro. Hvis du foretrækker at bade i vores helt egen badesø – er du også hjertelig velkommen.

Den nærmeste by – Vordingborg - ligger i cirka seks kilometers afstand. Det tager cirka otte minutter at køre derhen i bil.

Spirituelt og kreativt retreat i Danmark, se wiseonlife.dk
 

Vores lækre klimavenlige kost

Maden på sommeretreatet er et biodynamisk økologisk overflødighedshjørne fra lokale producenter. Vi spiser klimakost, som understøtter bæredygtighed såvel som sundhed og velvære. Derfor bliver der serveret fisk og vegetarkost under hele retreatet - bortset fra festmiddagen.

Vi vil gerne undgå madspild under retreatet og sammensætter menuen således at madspild minimeres.

 

Det siger deltagerne fra visdomsretreatet 2016

"Sommerretreatet på Holberggaard var helt igennem en unik, positiv og inspirerende oplevelse i fordybelse af personlige værdier og min indre rejse igennem professionel og nænsom åndedrætsterapi, spændende sjælerejser, samvær og nærvær med dejlige mennesker i naturskønne omgivelser.
Det kan varmt anbefales, hvis du vil dig selv det bedste".
Martin Olesen - strategisk indkøbskonsulent

 "Min deltagelse på årets Visdomsretreat på Holberggård blev en skøn blanding af gensyn med "gamle" relationer og viden, etablering af nye relationer med ligesindede og genopfriskning af mine kreative muser, både i forhold til mit eget fotografi, mine digte og den indsigts- og powerfulde malerworkshop jeg deltog i. En sand rejse ind i mit hjertes lys ;o) Jeg er dybt taknemmelig for mødet med de skønne mennesker i al deres forskellighed og tak for alle de oplevelser, vi har delt undervejs. Inspiration, hjerte, (re)-connection, åbenhed, forskellighed, leg og latter er ord der fint beskriver facetterne omkring min oplevelse på Holberggård i år".
Lotte Bro Barnkob - karriererådgiver

Spirituel aktivitetsferie med masser af indre ro og samvær, se wiseonlife.dk ”I sommeren 2016 deltog jeg i en uges sommerretreat på Holberggård. Det var en forrygende oplevelse, hvor vi havde mulighed at deltage i en række aktiviteter – samtidigt med at der var tid til stilhed og væren. Den personlige værdiproces, åndedrætsterapien, Ask Yggdrasil dans og fortælling – samt den gode økologiske mad og samvær med ligesindede gav et frisk pust, som jeg har taget med mig ud i hverdagen”. 
Niels Hupfeld - advokat

”Det var et fantastisk dejligt retreat. TAK - det var en 10’er. Jeg følte mig meget velkommen og alle deltagere var nogle skønne mennesker. Jeg nød, at der både var mulighed for ceremonier, yoga, svedhytte, talks og workshops.”
Mette Mouritsen – holistisk læge

”I give this retreat 10 of 10. The painting workshop! It was way beyond words! The Sami ceremony was so wonderful and powerful. The food and the coffee was gorgeous!
The abundance of workshops and activities. It creates such an open, powerful, creative, dynamic energy when people on a retreat are doing different things. It is a big difference to when everyone is doing the same thing. And it was such a pleasure to listen to people who had been on different workshops and activities.
And then of course, all the participants. Such a lovely beautiful bunch of people, so nice, ”real” and genuine.”
Irene Ahlberg - selvstændig erhvervsdrivende

 "Det var første gang jeg var på et retreat og jeg forventede en masse plinke-plonke musik og at der ville være en del mennesker, der var noget frelste. Men jeg gled lige så fint ind og havde dejlige dage blandt spændende mennesker, i skøn natur og med dejlig mad. Jeg blev udfordret, men i gode trygge rammer. Jeg fik en del med hjem, som jeg har kunne arbejde med fremadrettet og har faktisk opnået mere nærhed i min hverdag".
Fanny Møller - redaktør

”Sommerretreatet får et STORT 10 tal - med en pil op. Menneskerne var fantastiske. Planlægning, mad og rammerne (stedet) var super godt.”
Stephen Mortensen - konsulent

 ”Det var en forrygende uge, og jeg har sat et kryds i kalenderen til næste år.”
Victoria Skyum - pensioneret yogalærer
 

Om undervisningsteamet bag Holberggård Visdomsretreat

 

Grace er energi kunstner, forfatter, mystiker og seerske.

Grace er uddannet kunstner hos den amerikanske kunstner Shiloh Sofia.

Grace er indviet Paqo i Anders traditionen og er bærer af den urgamle visdom af gensidighed (AYNI) i hendes arbejde med fredsmægling, malerier som spirituel praksis og undervisning.
 

 

Flemming er ejer af Center for Harmoni, direktør og bestyrelsesmedlem i en række mindre og mellemstore vidensvirksomheder.

Flemming er NLP-Master, coach, Paqo i Andes traditionen og har praktiseret meditation og re-birthing i gennem de sidste 13 år.

Flemming har behandlet stressede med succes gennem de sidste 6 år. Personlig lederskab er en passion i Flemmings virke.

 

 

Hanna Snorradóttir er historiefortæller, rituel-danser og trivselskonsulent.

Hanna er uddannet i myte-dans-ritual hos Brita Haugen, skuespilleruddannet hos Scene1 og elev i Anderstraditionen hos Grace. Hanna arbejder med de helende elementer i de nordiske myter og eventyr igennem fortælling, dans og ritual.

Hun fortæller og faciliterer en fri og rituel danseproces på retreatet, hvor vi arbejder med Frejas visdom.

 

Uni er præstinde, musiker og healer.

Uni har rejst verden rundt og lært af de forskellige traditioner, herunder Native American traditionen i New Mexico, the Avalon Priestess træning i Glastonbury og Yoga og meditation.

I Island arbejder Uni med at genskabe den urgamle gudinde visdom fra den nordiske mytologi i samarbejde med shamanen Reynir Katrínarson igennem ceremonier, sang og digte.

 

 

 

Jens Peter er åndedrætsterapeut, psykoterapeut og astrolog.

Jens Peter er indviet af Juan Nuñes del Prado i Andestraditionen og er certificeret underviser af den filosofiske og spirituelle Andestradition. Jens Peter har i årevis stået for en meditationscirkel.

 

 

 

Henning er rebirther (åndedrætsterapeut), erhvervsterapeut og Paqo-inkahealer.

Henning har arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer siden 1997.

Henning har særligt fokus på at bringe mennesker fra hoved til hjerte og indre visdom og vil guide dig igennem en magisk indre rejse via rebirthing. Henning faciliterer åndedrætsterapi  under retreatet.

 

Susanne Star Flower er shaman af ny tid, krystalhealer og ejer af krystalbutikken HeartOfDreams.

Susanne vejleder dig i krystallernes healende virkning på sommerretreatet.

 

 

Birgitte Escherich er stifter og indehaver af Kostkompagniet og Madselskabet. Siden 2001 har hun rådgivet fødevareerhvervet tværfagligt indenfor økologi, fødevarekvalitet, fødevarekoncepter, bioetik, madspild, smagssensorik og sundhedsgastronomi.

Birgitte er tovholder på vores aftensmad igennem hele retreatet og står for en madworkshop lørdag morgen.

Derudover holder hun oplæg om mad, bæredygtighed og sundhed i Visdomscaféen.

 

 

Hvem kan deltage?

Visdomsretreatet, der er en spirituel ferie med masser af samvær og aktiviteter, henvender sig til alle voksne over 18 år, som ønsker at starte sommeren med fokus på øget nærvær, kropslighed, indre personligt lederskab og kreativitet.

Forudsætningen for at deltage på Visdomsretreatets aktiviteter er at man har arbejdet med sig selv.

Som medfølgende ægtefælle behøver man dog ikke at skulle deltage i aktiviteterne for at være på Holberggård i denne uge, hvis man foretrækker blot at ville nyde opholdet, den gode mad og de smukke omgivelser.

 

Det praktiske

Hvor? Holberggård, Strandgaardsvej 8, 4760 Vordingborg. www.holberggaard.dk

Dato og tidspunkt:  Ankomst lørdag den 8. juli 2017 mellem kl. 9 og 12. Retreatet starter lørdag den 8. juli kl. 12 og slutter lørdag den 15. juli kl. 10.

Pris:
Shelter/eget medbragt telt med adgang til bad/toilet: 2.960 kr.
En seng på et delt dobbeltværelse pr. person: 4.350 kr.

Læs nærmere om priser (dobb.værelse eller shelter) og andet praktisk her: http://visdomsretreat.dk/page.80574.priser-og-tilmelding.aspx

Inklusiv i priserne er en uges overnatning, adgang til aktiviteter/workshops, forplejning med økologisk og biodynamisk vegetarisk mad under hele opholdet og festmiddag fredag aften.  Der skal påregnes et tillæg for malekurset på 400 kr. for materialer, som opkræves sammen med fakturaen for retreatet og private sessioner (hvis man ønsker) påregnes 500 kr. som betales direkte til de enkelte behandlere.

For at bibeholde den gode energi, vi skaber i fællesskab, binder man sig for en hel uge.

Early bird pris til de hurtige (til og med 15. januar 2017)

Til dig, som tilmelder dig til og med den 15. januar 2017 kan du få 250 kr. i rabat.

Early bird pris i shelter eller eget medbragte telt: 2.710 kr.
Early bird pris på et delt dobbelværelse pr. person: 4.100 kr.

Deltagerbegrænsning
Der er en deltagerbegrænsning på 50 personer. Vi har allerede afsat halvdelen af pladserne!
– Så du skal tilmelde dig hurtigt, hvis du ønsker at få tildelt en seng på et delt dobbeltværelse på Holberggård.

Gensidighed
For at kunne holde omkostningerne på et niveau, således at alle kan være med, skal alle bidrage med 1½ til 2 timers arbejde dagligt i køkkenet. Herigennem kan du lære mere om bæredygtig livsstil, mindsket madspild og få en god oplevelse med de øvrige deltagere – til god musik.

Tilmelding
Send en mail med deltagernavn(e) og evt. firmanavn til marianne@prosedo.dk eller ring på tlf. 40 85 11 10 snarest.

Der opkræves et depositum på kr. 1.000 ved tilmeldingen, som ikke refunderes. Det fulde beløb opkræves i marts 2017 til betaling den 1. april 2017.

Programmet på vores hjemmeside
Læs mere om vores spændende program på vores hjemmeside: www.visdomsretreat.dk

Kreativt og spirituelt sommerretreat paa Sydsjaelland, se wiseonlife.dk

Spirituelt sommerretreat paa Sydsjaelland, se wiseonlife.dk

Spirituelt kreativt sommerretreat paa Sydsjaelland, se wiseonlife.dk

Spirituel ferie i Danmark, Visdomsretreat, se wiseonlife.dk

Nyd en spirituel ferie med berigende samvær og udviklende aktiviteter. Som medfølgende ægtefælle behøver du ikke at deltage i aktiviteterne, men kan nyde den gode sunde mad og de smukke omgivelser.