Singlerejse til Korsika for de modne

Singlerejse til Korsika med Ruby Rejser
Ruby Rejser har gæster fra hele Norden. Gennem 40 år har vi lavet specialrejser for aktive og nysgerrige rejsende uden for turismens hovedstrøg. Specielt for Ruby Rejser er vore fællesrejser, hvor vi driver flere hoteller, og hvor gæsterne aktivt er en del af at få stedet til at fungere, både socialt og praktisk.

Korsika - Skønhedens Ø 

Korsika kaldes med god grund "Skønhedens ø". Og Korsika er noget helt særligt. Knejsende tinder og azurblåt hav. Korsika huskes med alle sanser. Duften af makien og dens mange farver. Byernes gæstfrihed og charme, landskabernes konstante foranderlighed - skaber grundlaget for en ferieoplevelse af de store.

Singlerejse for modne singler, Korsika, KlippekystPå restauranterne kan du smage både kulturen og naturen. Retterne har eksisteret i århundreder uden at ændre sig og vidner om det nøjsomme korsikanske bjergfolk der levede af få gode råvarer. Fra bjergene bringer de kød ind fra fritgående svin og køer, der lever af makiens blade og kastanieskovenes frugter. Fra havet serverer de friskfangede fisk og skaldyr.

At rejse på Korsika sker helt naturligt i små etaper, da du gang på gang må stoppe op; enten på grund af geder, grise eller køer på vejen eller i fascination over Korsikas forunderlige natur. Her er både brutalt og blidt, voldsomt og venligt, dramatisk og dovent. Frem for alt er her næsten skræmmende smukt. 

Hyg dig med andre modne singler

Er du single og rejser du alene, er denne ferieform fantastisk. Her er du sammen med andre singler om at skabe en skøn og uforglemmelig ferie. Det sociale er i højsædet, og danner grundlaget for mange fælles aktiviteter, måltider og hyggelige stunder. På singleferierne rejser du ikke sammen med børnefamilier eller par, og vi har indkvarteringen helt for os selv – dine medrejsende er altså udelukkende voksne singler der rejser alene med Ruby Rejser!

Korsika - Singlerejse med Ruby Rejser. Se wiseonlife.dk

Denne tur går til Algajola, en lille fæstningsby ved stranden på Nordvestkorsika i Balagneområdet. Rejsen foregår på samme måde som vore øvrige singlerejser. En tur, hvor praktiske gøremål og fælles oplevelser, aktive som afslappende, binder gruppen sammen på en naturlig og uformel måde.

I denne uge vil vi vil nyde den korsikanske musik og specialiteterne fra det korsikanske køkken. Vi skal sammen tilberede lækkerier af de mange korsikanske specialiteter som passer så fint til den herlige korsikanske vin, og vi skal nyde solnedgangen over havet og solopgangen over bjergene. 

Bo direkte på stranden

Vi bor direkte på stranden i små ”strandrækkehuse” med eget toilet og bad. Så morgendukkerten er lige foran dig. Vi vil dase og gå med bare tæer i sandet, udfordre hinanden i petanque, og du kan falde i søvn til den beroligende lyd af bølgernes blide skvulp mod stranden.

Korsika, Singleferie med Ruby rejser. Bo på stranden. Se wiseonlife.dk

I kommer på madhold, der på skift står for måltider og oprydning. Faciliteterne er simple, så der grilles og kokkereres lidt på campingmanér. Råvarer, vin og tilberedning har det strejf af sol og maki, der gør et måltid på Korsika til en oplevelse. Maden indtages i det fri akkompagneret af havets brusen, men det er muligt at dække op under tag, hvis solen eller vinden driller.

Tag vandreskoene med for en af vores faste ture er den smukke vandretur Revellata-halvøen rundt med mulighed for badning og efterfølgende lidt tid i Calvi til en tur rundt i de små gader, en tur op i den gamle fæstning (citadellet) og på havnepromenaden. 

En aften vil vi forsøge at finde frem til en (aften)koncert med stemningsmættet korsikansk musik. Og ellers er mulighederne mange og mon ikke også vi skal rundt i de snævre gyder, på caféer, trave lidt langs strand og bjerge? 
 

Lad dig fylde af naturen - ta' på jeepsafari, vandre-, cykel- og snorkleture!

Korsika, Singleferie for modne singler. Oplev skøn natur og bo på stranden. Se wiseonlife.dk

Korsika venter på dig og du vil komme mættet og livskraftig hjem med de skønneste naturoplevelser. Vil du udfordres i naturens elementer må du ikke gå glip af nogle af de fantatiske ture som du kan tilkøbe. 

I jeepsafarien kører vi med en lokal guide fra Calvi ind i Balagnes bagland af små bumbede og ubefærdede stier. Vi ser resterne af Prins Pierre Bonapartes slot højt over Calvi og vi kører gennem urskov af gamle træer og lianer, til et delta med vildtvoksende krydderurter som rosmarin og timian og op i bjergene i en duft af makien og et syn af gamle bondehuse og geder. Vi spiser voers medbragte frokost ved floden hvor vi kan bade og springe fra klipperne. Det er en fantastisk smuk oplevelse.

Vil du hellere vandre eller cykle kan du vælge mellem kortere og længere ture. Nogle vandreture foregår mest i skyggefulde skovområder og ved krystalklare floder der er så rent at vandet kan drikkes. 

Oplev også den forunderlige verden der åbner sig under havoverfladen. I gummibåd kan du tage med på snorkleture hvor vi snorkler sammen med en instruktør der også kan fortælle om de forskellige fisk og andre havdyr vi møder.
 

Det lyder alletiders! Hvad koster det?

1 uges singleferie på Korsika koster fra 4995 kr. afhængig af afrejsetidspunkt. Ekstraturene koster fra 25 euro.