Singlerejse med fordybelse til Sitia, Kreta 4.-11. oktober

Singlerejse til Grækenland, se wiseonlife.dk
Wiseonlife's egne rejser er udarbejdet og nøje sammensat af os bag wiseonlife. Vi har udvalgt smukke naturskønne og rolige steder, og du bliver undervist af yderst dygtige, empatiske undervisere. Vores rejser er for alle interesserede.

Bliv klogere på dig selv og kærligheden sammen med andre singler

Priser: 4.-11 oktober 2018
Pris per person i delt dobbeltværelse: 4498,-
Pris i eneværelse: 6498,-
Prisen er inkl. hotel, fly, transfer og stor lækker morgenmadsbuffet i 7 dage.

Halvpension (aftensmad) kan tilkøbes for 930 kr. per voksen og 530 kr. for børn. Ellers er der a la carte i samme restaurant.
Undervisningen morgen og sen eftermiddag tilkøbes for kun 1200 kr. for hele ugen pr. deltager.

Singlerejse til Grækenland, Sitia paa Oestkreta med wiseonlife.dk

 

Tag med på denne skønne singlerejse til Grækenland

Vi bor ved den lille livlige og meget autentiske by Sitia på det mere uberørte Østkreta lige ud til stranden på Sitias bedste hotel.

En fantastisk mulighed for at få en både indre og ydre livsberigende rejse. Her kombinerer du større selvindsigt, indre ro og klarhed med ferie, afslapning og oplevelser.

“Det handler ikke om hvad du er, men om hvordan du er til i verden”

Wiseonlife’s nye singlerejser er unikke fordi de har det fordybende og livsberigende indhold af højeste kvalitet til sjælen.  

Singlerejse med tema

Temaet på denne Singlerejse er: kærlighed, selvomsorg, indre ro m.m. “Hvad er et godt parforhold for dig, og hvordan skaber du de bedste forudsætninger for kærligheden?”

Med på turen er den yderst anerkendte, afholdte og erfarne kursusleder, Lotte Palsteen, som morgener og sene eftermiddage inspirerer til at du møder dig selv på en anden og dybere måde.

Resten af tiden derimellem kan du gøre lige hvad du vil. Alle dage vil der blive foreslået fælles aktiviteter og udflugter, måltider og hyggelige stunder hvor også indholdet af undervisningen helt sikkert inspirerer til interessante og fordybende samtaler.

Hvem deltager

Singler fra omkring de 30 år og opefter der kommer for at være sammen med andre singler, som også er åbne for fordybelse og med lyst til at arbejde med sig selv.

Du kan komme alene, med en ven eller veninde eller måske har du dit barn med. Har du barn med er det muligt efter aftale at købe pasning under formiddags- og eftermiddagssessionerne (ca 6 euro/t.).
 

Om undervisningen ved Psykoterapeut Lotte Palsteen

Din udstråling har betydning for, hvilken partner du tiltrækker. Andre vil altid bevidst eller ubevidst mærke hvordan du har det med dig selv.

Døjer du lidt med nogle negative tanker om dig selv, eller bærer du på dårlige oplevelser? Og ønsker du dig mest af alt at bryde med gamle mønstre og få et dejligt, livsberigende og sundt forhold?

Måske har du brug for at få sat nogle ord og tanker på hvad du egentlig ønsker dig i et parforhold, så du kan begynde at være mere bevidst målrettet mod det som vil være sund og berigende kærlighed for dig.

Vi er alle kodet med overbevisninger, som vi ubevidst har overtaget fra betydningsfulde mennesker gennem vores opvækst. Det kan være overbevisninger om, at sådan er jeg, sådan er andre eller sådan skal man gøre for at være “rigtig”.

Vi skal identificere de overbevisninger, som begrænser os i at opnå det, vi drømmer om. For disse overbevisninger lever vi efter som var de sandheder, men ofte stemmer de ikke overens med vores værdier eller virkeligheden. De kan derfor trænge til at blive nuanceret og kigget kritisk efter i sømmene. Ellers kommer vi ubevidst til at tiltrække mennesker og situationer, som bekræfter disse overbevisninger, selvom vi længes efter noget andet.

Vi skal derfor formulere nye og støttende overbevisninger og arbejde med at integrere dem.

Du vil også finde dine “lyse skygger” frem. De lyse og kraftfulde sider af dig selv, som du har gemt væk, negligeret eller ikke haft tid til at dyrke. Det kan være en del af dig som du har lyst til at slippe fri, og som derfor rumsterer inde i dig som en længsel eller vision for livet, eller for hvem du ønsker at være for at føle dig hel.

"Det er mit oprindelige håb, at du vil opdage, at mange af de overbevisninger, der styrer dit liv, er falske og begrænser dig, og at du vil blive inspireret til at ændre disse overbevisninger... Der er ingen tvivl om, at mennesker har en enestående evne til lidenskabeligt og stædigt at fastholde fejlagtige overbevisninger.”
Cellebiolog, Bruce Lipton

Med meditationen, åndedræts- og kropsøvelser lærer du at lytte til dig selv og din krop. Det forebygger også stress. Med dybe og helt enkle meditationsteknikker vil du lære hvordan du i hverdagen - her og nu - selv let skaber indre ro og nærvær.

I løbet af denne uge vil du:

  • Træne medfølelse med dig selv, self compassion, gennem meditation og kognitive øvelser.

  • Få indsigt i hvordan indkodede overbevisninger styrer dig.

  • Blive guidet i at skabe nye støttende overbevisninger, så du kan tiltrække mere af det, du ønsker i dit liv.

  • Blive guidet i meditation, der virker beroligende på dit nervesystem og styrker din kontakt til dig selv og åbner dit hjerte.

  • Finde dine lyse skyggesider frem - de sider, du har, men som du gemmer i skyggen.

  • Blive guidet i simple kropsøvelser, der opløser kropslige spændinger og giver dig velvære.

Sessionerne foregår udendørs på en afsides, rolig og skyggefuld platform af træ og her er måtter til de kropslige øvelser.

Du får i alt 17 timers undervisning i løbet af ugen. Nogle af timerne kan blive integreret i lette vandreture og som oplæg til selvrefleksion og andre til skriveøvelser.

Lotte Palsteen underviser på Singlerejsen

Om Psykoterapeut Lotte Palsteen 

Lotte Palsteen er en yderst afholdt retreat- og kursusleder, som har holdt mange foredrag for fyldte sale.

Hun er fra 1973, gift og mor til to børn. Hun er oprindelig uddannet lærer. Som Organisk psykoterapeut tilbyder hun i dag psykoterapi i både Svendborg, Odense og København, holder gruppeforløb, foredrag, kurser og retreats. Hendes arbejdsform er en meget nænsom terapi, der tilpasses det enkelte menneske.

Med Lotte vil du både slappe af og blive dybt inspireret af en varm, empatisk og engageret kursusleder.

“Det har været en fantastisk god oplevelse. Meget lærerigt og spændende. Her kunne jeg virkelig være mig selv - og det var rart at mærke ...” Lotte, du er helt igennem fantastisk til dit arbejde. Det er så tydeligt at mærke, at du brænder for at hjælpe os til at få det bedre med os selv. Du er dejlig varm, omsorgsfuld og empatisk -og ikke mindst autentisk, hvilket betyder rigtig meget for mig.”
Elena, Clinical Trial Administrator.

“Det var vidunderligt at komme væk og have tid til fordybelse og ro i smukke omgivelser og med dejlig mad. Lotte er et varmt, smukt og indsigtsfuldt menneske. Hun er en inspirerende underviser med et øje for hver deltager. Jeg følte mig MEGET tryg”.
Tine, Pædagog og lærerstuderende.

"Lotte skaber en tryg og behagelig atmosfære, og man har tillid til hende på alle måder ..”.
Marie, Cand.ling.merc.

 

Dagligt program

Hotellet tilbyder gratis yoga for alle fra kl. 7-8:30 og du er velkommen til at deltage når det passer dig.

  • Kl. 8.30-10:00 Oplæg og refleksion

  • Kl. 07-10:30 Stor morgenbuffet, inkluderet i prisen. Spis før og eller efter sessionen som du ønsker.

  • *Fri tid til at slappe af, læse og bare være. Gå en smuk tur ad stranden ind til Sitia eller nyd massage på hotellets spa, svøm i havet eller poolen, nyd solen, tag på cykel- eller vandretur på de nærliggende cykelruter. Eller tag på længere udflugt.

  • Kl. 16.30-18.30 Oplæg og refleksion

  • Kl. 19.30 Middag - spises sammen med gruppen på hotellet eller lige hvor du vil. Der er også gode madsteder inde i Sitia.

NB: Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Ankomst- og afrejsedag er uden sessioner. Desuden vil lørdag være fri og her kan du valgfrit tage med til Toplouklostret og Vai stranden (bestilles via Apollo app dernede fra), hvor også Lotte tager med.

*På singlerejserne vil I dele forslag til dagens eventuelle ture. Se længere nede for forslag til udflugter.

Singleferie i Grækenland, se wiseonlife.dk

Autentiske Sitia - oplev det skønne uberørte Østkreta

Sitia er en autentisk lille perle og dens skønne sandstrand strækker sig godt 2 kilometer og ligger i en bugt, der beskytter for den nordlige vind og store bølger. Du kan gå langs stranden ind til den lille kystby Sitia hvor der er masser af lokalt liv og du kan nyde den hyggelige havnepromenade med skønne taverner med det bedste af det kretensiske køkken. Om tirsdagen er der marked med lokalt grønt og frugt og meget mere.

Sitia er en yderst levende by, men atmosfæren er skønt tilbagelænet og autentisk. Vi bor på Sitia Beach Resort & Spa, der ligger lige ud til Sitias lange rene sandstrand med blå flag. Det er et af Østkretas bedste hoteller. Her er tre pools og spa, gratis fitness, tennisbaner, minifodboldbaner, vandpolo, aerobics, bordtennis, beachvolley og dart. Gratis wifi overalt.

Hotellet serverer lækker græsk mad baseret på lokalt dyrkede produkter. Også vegetar, glutenfri og vegansk efter aftale. Pæn påklædning ved middagstid.

Børn er meget velkomne, her er god plads og separat børnepool. Legeplads og børneklub for børn mellem 4-12 år. Svømmeskole kan tilkøbes. Børnepasning kan tilkøbes efter aftale.

Det er Green Key-mærket, hvilket betyder at, hotellet aktivt arbejder for at minimere sin påvirkning af miljøet og bidrage til at gøre en forskel på et miljømæssigt og socialt plan.

Singlerejse til Graekenland, Kreta, med wiseonlife.dk

Singlerejse til Kreta, Sitia Beach med wiseonlife.dk
 

Fridag og udflugter

I programmet er lørdag en fridag fra kursusdelen. Her kan du tage rundt og udforske Østkreta - sammen med de andre, eller som du selv ønsker.         
PS: Du kan hvilken som helst dag vælge at tage en længere dagstur og springe en session over.

Cykel og vandreture
Har du lyst til at vandre eller køre mountainbike i skøn natur, er der flere afmærkede cykel- og vandreruter fra hotellet der både er kystnære og går op i bjergene. Nogle er udfordrende og andre er enklere.

Vai stranden - europas eneste palmestrand
Helt ude i det nordøstligste hjørne kan du besøge palmestranden Vai, der som den eneste i Europa er omkranset af en naturlig palmeskov. Med sit krystalklare vand ligger den i en stille bugt beskyttet mod vinden, og stranden passes med kærlighed af nonner fra det lokale kloster. Den ligger ca. 20 km fra Sitia, og der går busser dertil fra hotellet.

Toplou Klostret fra 1500 tallet ligger nær Vai stranden og er kendt for sine vine og oliven produceret af munkene og lækker økologisk honning som de indsamler i området. Skuldre og knæ skal tildækkes ved besøg.

Richtis George kløften. Skøn vandretur i en frodig og eventyrlig kløft med vandfald. Husk gode vandresko og badetøj. Godt 3 timer.

Nærmeste store by. Ønsker du at besøge en større og meget charmerende by, er den nærmeste Agios Nikolaos der ligger godt 60 minutters kørsel i bil fra Sitia. Hvis du kører langs kysten, tager det dobbelt så lang tid, men så kan du nyde smukke, grønne landskaber, små bjerglandsbyer og fantastiske havudsigter.

Øde øer med hvide sandstrande

Koufonissi Island, også kaldet “Lefki”,den hvide Ø. Har du lyst til en times bådtur til en magisk og ubeboet øde ø, kan du besøge Koufonissi, der ligger ud for syd-østkysten. Med hvide sandstrande, klipper i mange farvenuancer, en midte af afrikansk ørken og ruinerne af et romersk amfiteater er øen en lille gemt perle i det Libyske Hav. Her er blændende smukt og og kun få besøgende. Medbring alt du skal bruge. Sejl fra byen Makri Gialos, Syd-østkreta. Spørg hotellet og lad evt. dem arrangere for dig eller jer.

Chrissi Island er også en smuk øde ø, der ligger ud for Kretas sydligste by, Ierapetra. Den er lettere at komme til med turbåde, så der er derfor flere dagsbesøgende på øen. Apollo laver ture dertil fra Sitia om mandagen.

Spørg på hotellet for nærmere oplysninger om de forskellige steder, og hvordan du kommer dertil med bus, taxi, leje af bil m.m.
Endelig kan du også vælge at tage med på Apollos udflugter, se deres app.

Singleferie til Kreta, se wiseonlife.dk

Den ubeboede og vidunderlige Chrissi Island der ligger en times bådtur fra Kretas sydkyst

Efterårsvejret i Sitia

Vejret midt i oktober er som regel stadig høj blå himmel og kan veksle mellem 20-30 grader. Kreta er den varmeste græske ø på den årstid, men husk for en sikkerheds skyld en varmere trøje. Vejret er ideelt til aktivitet. Hvis der skulle komme en kølig nat, er der selvfølgelig varme på værelserne.

 

DET PRAKTISKE

Rejsetider fra Kastrup og Billund

Kastrup
Udrejse: torsdag den 4. oktober kl. 17:30 fra Kastrup.
Hjemrejse: torsdag den 11. oktober kl. 23:05 til Kastrup.

Billund
Udrejse: torsdag den 4. oktober kl. 07:10 fra Billund.
Hjemrejse: torsdag den 11. oktober kl. 12:50 til Billund.

Rejsetid: Knap 3,45 t. flyrejse til lille Sitia lufthavn (Få kilometers transfer)

Priser
Pris per person i delt dobbeltværelse: 4498,-
Pris i eneværelse: 6498,-
Pris ved 3. person i opredning på dobbeltværelse: 3698,-
Pris ved børn u/12 år i opredning på dobbeltværelse: 2698,-
Prisen er inkl. hotel, fly, transfer og stor lækker morgenmadsbuffet i 7 dage.

Halvpension (aftensmad) kan tilkøbes for 930 kr. per voksen og 530 kr. for børn. Ellers er der a la carte i samme restaurant.
Undervisningen morgen og sen eftermiddag tilkøbes for kun 1200 kr. for hele ugen pr. deltager.
Alle udflugter er efter eget ønske og egenbetalte.

Mad & særlige behov
Hotellet er opmærksom på og imødekommende for særbehov såsom gluten- og mælkefri mad osv. Her er også vegetarisk mad, og vi orienterer dem om antallet af vegetarer på forhånd ;-).

Det blå kort dækker også i EU ved sygdom.

Tilmelding

Tilmeld dig i god tid, da vores andre wiseonlife rejser hurtigt bliver booket. Der betales et mindre depositum ved tidlig tilmelding (ca 2000 kr.) og resten af betalingen falder 60 dage inden afrejse.

Du tilmelder dig denne rejse ved at skrive nedenstående oplysninger til os på signe@wiseonlife.dk - klik på mailadressen, så vil nedenstående oplysninger automatisk fremgå i din mail ;-):

Singlerejse til Sitia 4. oktober 2018
Til/fra Billund eller Kastrup?
Navn
Adresse og by
Tlf. nr.
Emailadresse
Fødselsdato

Ønskes mad ombord på flyet (170 kr. for voksne, 1/2 pris for børn)?
Ønskes halvpension (7 middage) 1000 kr. per voksen og 500 kr. for børn?
Vegetar?
Ønskes kursus, 1200 kr. ?
Ønskes enkeltværelse + 2000 kr.?
Ønskes rejseforsikring á kr. 320,- pr. person?
Ønskes afbestillingsforsikring á kr. 198,-/voksne og kr. 150,-/børn fra 2 år til og med 11 år?

OBS. Rejsen gennemføres ved mindst 20 deltagere i alt. På kursusdelen er I max 28 deltagere.

Denne rejse er udarbejdet af wiseonlife.dk i samarbejde med Apollo Rejser, der er dækket af Rejsegarantifonden, og som forestår det praktiske omkring rejsen.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål til opholdet, skriv til signe@wiseonlife.dk
Har du spørgsmål til undervisningen, ring til Lotte Palsteen på 5176 3133 eller skriv til hende på info@lottepalsteen.dk
Spørgsmål til Apollo Rejser sker til 7021 4455 eller grupperejser@apollorejser.dk