Kenya - i Karen Blixens fodspor
12 dages privat safari i Kenya med engelsktalende ekspertrejseleder
Nairobi - Karen Blixens Museum - Masai Mara Safari – Mombasa Badeferie
Vil du opleve magien ved Kenya skal du prøve denne rejse, der vil give dig minder for livet. Afrika forførte Karen Blixen. Vi vil også lade Afrika forføre dig og har i denne rejse givet dig det bedste. Det er en helt fantastisk natur- og kulturrejse hvor der virkelig er blevet kræset for detaljerne.
Indkvarteringen er af høj standard gennem hele turen, og al transport mellem områderne foregår med fly. Det betyder at man flyver direkte ud til savannen, og direkte fra savannen og videre til Mombasa for badeferie. Yderligere er der på indkvarteringen på Karen Blixen Camp i Masai Mara inkluderet alle drikkevarer.
Karen Blixens Farm og Ngong Hills
Rejsen begynder med et besøg på Karen Blixens Farm, der i dag er Karen Blixens Museum. Den smukke have og udsigten til Ngong Hills står stadig lige imponerende og smuk. Man fornemmer hendes liv på bedste vis, når man færdes rundt på museet, hvor du også vil se flere af rekvisitterne fra filmen ”Out Of Africa”. Tæt herpå besøger vi det yderst charmerende Karen Blixen Coffee Garden & Cottages der ligger i området, Karens, opkaldt efter hende. Ruten er lagt så du oplever flere af de samme stier som Baronessen lod sig fortrylle af.
Karen Blixen Camp - nyd de vilde dyr få meter fra verandaen
Fra Nairobi sparer vi mange timer på støvede og bumpede veje idet vi flyver ud på safarien i Masai Mara, et af verdens mest dyrerige og intense safariområder.
Her lander vi på en lille airstrip på savannen og kører i åbne biler til Karen Blixen Camp hvor du skal bo i fire dage.
Karen Blixen Camp er en pragtfuld luksuscamp i første række til Mara-floden, der er rig på fascinerende dyr der kommer og drikker. Her kan man bare sidde på verandaen og nyde det vilde og betagende syn af dyrene så tæt på.
Campen består af 22 yderst rummelige og luksusprægede kanvastelte. Det er en af de mest charmerende og stemningsfulde camps, og man har på Karen Blixen Camp virkelig formået at kombinere høj komfort og wellness - med alt det den moderne rejsende forventer - med en atmosfære fra en svunden tid.
Masai Mara - en vild oplevelse i åbne safari biler!
Mombasa - badeferie ved det indiske ocean
Efter skønne dage på safari letter vi og flyver direkte til Det Indiske Ocean for en pragtfuld og afslappende badeferie – bedre kan en safari næppe afsluttes.
Vi bor på det skønne firestjernede Southern Palms Beach Resort. Her kan du både nyde pools eller springe i Det Indiske Ocean der indbyder med sine godt 28 grader varme vand. Er du til snorkling er der rigtig fine muligheder for at opleve farvestrålende fisk og smukke koraller.
Fra hotellet er der fine muligheder for at deltage i flere forskellige udflugter f.eks. til Mombasa by, en sejltur på havet eller måske prøve dybhavsfiskeri. Det Indiske Ocean venter på dig!
Hvad koster rejsen?
Denne private særklasse safarirejse koster fra Kr. 21.495. En smule dyrere end vores andre safaris, men her får du virkelig meget for pengene!