Kvalitets yoga-pilates ferie til familievenlig pris 3.-10. juni 2019

Yogaferie med familien til Grækenland, se wiseonlife.dk
Wiseonlife's egne rejser er udarbejdet og nøje sammensat af os bag wiseonlife. Vi har udvalgt smukke naturskønne og rolige steder, og du bliver undervist af yderst dygtige, empatiske undervisere. Vores rejser er for alle interesserede.

Forkæl dig selv med en kvalitets Yoga og Pilates rejse til bedste familievenlige pris. Kom alene eller tag din familie eller din veninde med til Grækenland

Uge 23, 3.-10. juni 2019

Pris: kr. 5118,- pr. voksen og 3108,- pr. barn.  
Prisen er inkl. hotel, fly, transfer og stor lækker morgenmadsbuffet i 7 dage.
Halvpension (aftensmad) kan tilkøbes for 930 kr. per voksen og 530 kr. for børn. (Ellers er der a la carte på hotellets anden restaurant)
Yoga- og pilatesundervisningen morgen og sen eftermiddag tilkøbes for kun 1200 kr. for hele ugen pr. deltager.

Succesen bag wiseonlife's egne familievenlige yoga-pilatesrejser 

Efter at wiseonlife’s første egen yogarerejse i efteråret ‘17 fik fantastiske anbefalinger, se nedenfor, og mange gentilmeldinger, er vi glade for nu også at kunne tilbyde wiseonlife's kvalitets-yogaferie til den skønne ø Lefkas og på et helt vidunderligt og naturskønt hotel.  Lefkas er forbundet med en bro til det græske fastland og ligger oppe under Korfu og ud for den italienske støvlehæl. Her venter dig adskillige skønne strande og heraf nogle af europas mest panoramisk smukke.

Igen er det med dygtige yoga-, pilatesunderviser og fysioterapeut Heidi Myhre, så du vil få yderst kompetent undervisning på en flot placeret yogaplatform med den smukkeste udsigt.

Mange yogarejser er individuelle - men ideen med denne yogaferie er at det skal være muligt at tage dem med som du har lyst til at dele din ferie med. Du kan være præcis så social med de andre i gruppen som du selv ønsker. Her er plads til alle og der er dejlige aktiviteter for enhver.

Yoga-pilates træningen foregår morgen og sen eftermiddag. Så der er masser af fritid til at være sammen med de andre deltagere eller din rejsefælle, hvor I kan gøre lige det, I har lyst til. Hotellet har nemlig egen strand med krystalklart vand, tre lækre pools, spa, motionsrum, gratis kajakker og paddleboards og meget mere, se nedenfor.

Rejsen er til dig der ønsker at hygge dig og slappe af kombineret med skøn træning. Hotellet ligger helt roligt og afsides uden nabohoteller.

Yogaferie med familie eller ven, se wiseonlife.dk

 

Yogarejse til Lefkas på skønt strandhotel - familievenlig pris med wiseonlife.dk

Hvem deltager

Du kan komme som begynder eller øvet.  Alle er velkomne.

Tager du en veninde eller din familie med, behøver de naturligvis ikke deltage i træningen. Hvis dit barn ønsker at deltage, skal det være minimum 8 år. Her er lagt op til ro og stille opmærksomhed under træningen.
 

Om yoga-pilatesundervisningen

Du træner med henblik på at styrke krop og sind, og derigennem skabe balance, en smuk og rank holdning og et dybere åndedræt.

Vi starter dagen med Pilates. Med fokus på at styrke mave, ryg og bækkenbundsmuskulatur træner du hele kroppen. I Pilates træningen har du fokus på lange, slanke muskler og at støtte rygsøjlen, led og organer. Du arbejder koncentreret med hele kroppen i hver enkelt øvelse. Dette er med til at intensivere træningen og afspænde dit sind. På sigt kan Pilates blive en del af en velfungerende hverdag samt understøtte andre træningsformer som blandt andet yoga og løb.

Ugen igennem er der et kerneprogram som vi går i dybden med, hvor du får tid til at fordybe dig i Pilates åndedrættet og bækkenbundens betydning for et stærkt muskelkorset. 

Om eftermiddagen mødes vi til Yoga. Hver dag har et hovedtema, hvor du får tid til at fordybe dig og lære din krop at kende. Du bliver guidet ind i den meditative Yin Yoga, den restorative og genopbyggende yoga samt traditionel Hatha. Ud fra dagens tema afslutter vi med at hilse solen efterfulgt af afspænding. Myoser smelter, dit sind afspændes du vil føle dig dybt afslappet og fornyet efter yogaen.

Du lærer at lytte til din krop og være ”til stede”. Dette forebygger stress. Og med tiden kan yoga blive et naturligt redskab i din hverdag, så du når som helst og hvor som helst kan skabe indre ro ved hjælp af kontakt med din krop og dit åndedræt. Du lærer en nem og let tilgængelig meditation som vi arbejder med dagligt.

Yogarejse med familien. Kvalitet til familievenlig pris med wiseonlife.dk

Vi dyrker yoga og pilates udendørs på en afsides skyggefuld yogaplatform af træ med den skønneste udsigt. Medbring yogamåtte og tæppe. 

Du får i alt ca 20 timers undervisning i løbet af ugen. 
 

Yoga- og Pilates underviser Heidi Myhre

Undervisningen får du af dedikerede og yderst erfarne Heidi Myhre, der er uddannet fysioterapeut, certificeret  Hatha Yogalærer og Pilates instruktør. Heidi har med sine mange års erfaring øjne for den enkelte, og med sin baggrund som fysioterapeut fokus på korrekt udførelse af stillingerne. Heidi er en højt værdsat underviser i København.

Heidi Myhre underviser på Yoga-Pilatesferie i Grækenland med wiseonlife.dk
 

Dagligt program

  • Kl. 7.30-9 Pilates

  • Kl. 9-10 Stor Morgenbuffet, inkluderet i prisen

  • Fri til hygge, gåture, svømme i poolen og havet, tage rundt og opleve Lefkas på egen hånd

  • Kl. 16.30-18.30 Yoga

  • Kl. 19.30 Middag - spises sammen med de andre i gruppen eller lige hvor du vil. 

NB: Der tages forbehold for småændringer i programmet.
 

Udtalelser om Heidi Myhre som underviser

 

"Helt igennem en fantastisk god oplevelse. Heidi er virkelig både dygtig, kompetent, sjov og meget empatisk."Jytte Ekvall

"Det har været en dejlig uge, hvor vi har trænet meget intensivt og spændende på vekslende måder. Heidi formår i sin dygtighed, personlige arrangement og rolige væremåde, at få os til at være i centrum. Jeg vil sende mine bedste anbefalinger". Dunia Andersen

"Helt igennem en fantastisk god oplevelse. Heidi er virkelig både dygtig, kompetent, sjov og meget empatisk. Bitten Eilenberg

"Hej Signe, ja, jeg vil helt sikkert anbefale denne tur. Heidi er en fantastisk god underviser. Jeg glæder mig til næste år. Kærlig hilsen Ulla Cortsen".

"Kære Signe, Netop hjemvendt efter en helt fantastisk, afstressende og smuk tur.  Jeg vil gerne sige dig tak for den korrespondance vi havde op til afgang- med din hurtige svar følte jeg mig allerede dér i gode hænder!  En varm anbefaling af Heidis kompetente, nærværende og varme undervisning med stor respekt for at hver eneste af os respekterede vores egne grænser! Dette ophold har givet mig en fundamental ro, som var tiltrængt og først nu kan jeg se hvor stresset jeg var før.  Jeg havde min datter med på 15, som gennem nogle år har kæmpet med angst- og selvom hun måske ikke var lige så grundig og fokuseret i træningen, så viser hun i dag en ro og en balance og en større robusthed i at turde sige fra - også overfor mig:) En lille revolution for os begge, som jeg vil gøre alt for at holde fast i når hverdagens travlhed melder sig!  Jeg håber at kunne komme med en anden gang, men tør endnu ikke binde mig.Tak igen og på forhåbentlig gensyn :)". Anonym deltager

Yogarejse - nyd kvalitetsyoga og pilatestræning og tag børnene eller veninden med, se wiseonlife.dk

 

Rammerne for yogaferien

Vi bor på det større men utroligt charmerende Hotel Porto Galini, der er et prisvindende “Guld” hotel med fokus på ren nydelse og god mad. Det ligger helt fantastisk lækkert midt på stranden, og her emmer af fred og ro. Fra de to udendørs pools er der skøn udsigt udover stranden, havet og bjerge og flere øer. Det er stedet hvor du virkelig kan slappe af og nyde en hyggelig og rolig græsk atmosfære, som bæres oppe af et hjælpsomt personale.

Her er flere gratis aktiviteter som lån af paddleboards og kajakker, tre tennisbaner, volleyball og fitness. Og gratis wifi overalt.

For teenagere er her spillerum med billard, bordtennis, airhockey og fodboldsspil mod betaling.

Børn er meget velkomne, her er god plads og separat børnepool. Legeplads og børneklub for børn mellem 4-12 år.

Slår I jer sammen op til otte personer, kan I tage en skøn privat luksus sejltur i hotellets speedbåd, hvor i aftaler tidslængde, rute og pris med Nico, som I finder på stranden ved båden.  

Her er flere restauranter på hotellet. Halvpension, der består af stor overdådig morgen- og aftenbuffet, spises på hovedrestauranten Asterias. Naftilos holder åbent for à la carte-middag mens a la carte-frokost spises på Bistrocafeen, som ligger helt ud til havet. Her er så skønt at man får lyst til bare at spise på hotellet. 

Hotellet er Green Key-mærket, som betyder at hotellet aktivt arbejder for at minimere sin påvirkning af miljøet og bidrage til at gøre en forskel på et miljømæssigt og socialt plan.

Her går jævnligt lokalbusser lige uden for døren både mod syd til Nidri og mod nord til Lefkas, få køreplan i receptionen.

Yogaferie med pilates - absolut familievenlig pris, se wiseonlife.dk

Yogaferie med pilates på skønne Porto Galini hver juni med wiseonlife.dk

Flere anmeldelser af yoga-pilates ferien

"Vi havde en fantastisk uge på Lefkas! Det særlige for mig var, at jeg kunne mikse yoga med familie-bade-ferie. Kompetent yoga-undervisning af Heidi, og et dejligt sted – æstetisk, behagelige og venlige mennesker, godt værelse og et fortryllende sted."
Tilde Ellehammer
 
"Det var en helt igennem fantastisk tur, alt var gennemført i orden. Skønt hotel og beliggenhed, der var meget rent og roligt og venligt og meget hjælpsomt personale, enestående yoga og pilates undervisning med Heidi som er fuldstændig fantastisk, dejlig mad, jeg har kun rosende ord for denne ferie." 
Pia Brantbjerg

"Det var en helt fantastisk dejlig rejse. Et dejligt roligt og superskønt hotel med en fantastisk beliggenhed. Vores underviser Heidi Myhre er helt vidunderlig. Hun underviser med stor viden og har focus på den enkelte. Man føler sig virkelig i trygge hænder, selvom ens fysik er blevet formindsket. Man kan mærke at hun er meget dedikeret og passioneret i sit arbejde, og deler også gerne viden om kroppens anatomi, hvis man er interesseret i at vide lidt mere om hvordan tingene hænger sammen. Stor stor ros. Jeg glæder mig til næste rejse med Heidi."
Anne-Marie Thalund

 

Fridag og udflugter

I programmet er der indlagt en fridag - fredag eller lørdag. Her kan du tage rundt og udforske øen - måske sammen med nogle af de andre - eller slappe helt af.
PS: Du kan hvilken som helst dag vælge at tage en længere dagstur og springe en træningssession over. Det er helt op til dig.

Vandring til vandfaldene i smukkeste natur på egen hånd
Har du lyst til at vandre i skøn natur, er det et must at gå op til de smukke og indtagende vandfald “Nidri Waterfalls” lige inde i landet fra Nidri. Du kommer igennem den eventyrlig smukke “Dimossari kløft”, med varieret terræn, og længere oppe kan du springe i den smukke grønne lagune. Der er nogle taverner på vejen derop og det tager en times tid hver vej. Vil du bade er det en god ide med skridsikre badesko.

Familieferie med yoga og pilates træning. se wiseonlife.dk

De nærmeste byer

Nidri er den nærmeste by, der ligger 4 km fra hotellet. Har du ikke halvpension vil det være oplagt at tage derind og besøge de mange tavernaer på havnepromenaden. Her er livligt og med en smuk solnedgang ud over vandet og øerne. 

Andre nærliggende små byer er mod nord Nikiana og Ligia. Nikiana byder på dejlig strand og en afslappende atmosfære med tavernaer og caféer. Ligia byder på en lille havn med unikke fisketavernaer direkte ved vandet. Her serveres nyfanget fisk og god græsk mad. Tempoet er også her helt roligt.

Lefkas by. Godt 12 km nord for hotellet ligger den største by, Lefkas, med fine små huse i de smalle gader. Her er talrige små kirker og en charmerende beskyttet havnepromenade. Her leves det græske hverdagsliv på gader, torve, caféer og tavernaer.

Den idylliske lille ferieby, Agios Nikitas, oppe på nord-vestkysten, er bestemt en dagsudflugt værd. Her skal du også besøge byens egen rigtig hyggelige strand eller den mere dramatiske Kathisma strand, der er omgivet af stejle klipper længere syd for byen. Både Agios Nikitas og Kathisma kan nåes med lokalbussen til Lefkas og derfra en anden bus videre ned ad vestkysten. Spørg efter tidsplan i receptionen.

Nærmeste strande langs østkysten
Østkysten, vi bor på, har mange små rolige børnevenlige strande typisk med lidt vandsportsudlejning og hyggelige tavernaer.

Vestkystens spektakulære strande
Lefkas er kendt for sine spektakulære strande med flotte lodrette klippevægge, og dem finder du alle på vestkysten. Det er bedst at komme dertil med udflugtsbåde fra Nidri. 

Sejlture
Fra Nidris havnepromenade finder du forskellige bådudflugter. Til strandene på vestkysten afgår de kl. 9:30 og er tilbage ca. kl. 17. Tag afsted i roligt vejr, for der er vind og bølger på vestkysten. "Nikolaos Boat" for 20 euro anbefales. Reserver via Borsalino Travel. De billigere både er typisk overfyldte og nogle med høj musik.

Træsejlskibet M/S Christina er også populært. Det er dejligt roligt og med god plads, og sejler ud i skærgården til flere Øer. Reserver i god tid.

Spørg på hotellet for nærmere oplysninger om de forskellige steder, og hvordan du kommer dertil med offentlig transport, taxi, leje af bil og cykel m.m.

Apollos egne ture Endelig kan du også vælge at tage med på Apollos oplysende rundtur på Lefkas “Ø-tur” (fredag) eller deltage i bådturen “De glemte øer” med M/S Christina (lørdag), som du tilkøber via Apollo-app’en. Begge er heldagsture og du hentes på hotellet. 

 

DET PRAKTISKE

Rejsetider Uge 23, 2019 fra Kastrup og Billund
(OBS: Rejsetiderne justeres muligvis for 2019)

Kastrup
Udrejse: mandag den 3. juni kl. 05:15 fra Kastrup. 
Hjemrejse: mandag den 10. juni kl. 10:10 til Kastrup.

Billund
Udrejse: mandag den 3. juni kl. 5:55 fra Billund.
Hjemrejse: mandag den 10. juni kl. 10:55 til Billund.

Rejsetid: Knap 3 timers flyrejse til Preveza lufthavn og ca. 45 min. transfer til hotellet.

Priser 3.-10. juni 2019: 
Kr. 5118,- pr. voksen i dobb.værelser. *Børn under 12 år på opredning kr. 3108,-. 
NB: *Barnepris kræver min. 2 betalende voksne pr. værelse.
Rabat for opredning over 12 år kr. 300,-.

Prisen inkluderer hotel, fly, transfer og overdådig morgenmadsbuffet.

Mad & særlige behov
Hotellet er opmærksom på og imødekommende for særbehov såsom gluten- og mælkefri mad osv. Her er også vegetarisk mad, og vi orienterer dem om antallet af vegetarer på forhånd ;-).

Yoga- og pilatestræningen foregår på eget ansvar og indgår under egen forsikring - eller tilkøbes hos Apollo. Det blå kort dækker også i EU ved sygdom.

Tilmelding

Tilmeld dig i god tid, da sidste rejse (2018) hurtigt blev udsolgt. Der betales et mindre depositum ved tidlig tilmelding, og resten af betalingen falder 60 dage inden afrejse.

Du tilmelder dig denne rejse ved at skrive nedenstående oplysninger til os på signe@wiseonlife.dk - klik på mailadressen, så vil nedenstående oplysninger automatisk fremgå i din mail ;-):

Til/fra Billund eller Kastrup?
Navn
Adresse og by
Tlf. nr.
Emailadresse
Fødselsdato
Ønskes mad ombord på flyet (170 kr. for voksne, 1/2 pris for børn)?
Ønskes halvpension (7 middage) 930 kr. per voksen og 530 kr. for børn?
Ønskes Yoga- og Pilatesundervisning, 1200 kr. ?
Ønskes Enkeltværelse + 1700 kr.?
Ønskes rejseforsikring á kr. 320,- pr. person?
Ønskes afbestillingsforsikring á kr. 198,-/voksne og kr. 150,-/børn fra 2 år til og med 11 år?

OBS: Rejsen gennemføres ved mindst 20 deltagere i alt. På træningsdelen er I maks 20 deltagere. Vi forventer rejsen udsolgt i god tid som vanligt.

Denne yogarejse er udarbejdet af wiseonlife.dk i samarbejde med Apollo Rejser, der er dækket af Rejsegarantifonden, og som forestår det praktiske omkring rejsen.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til opholdet, skriv til signe@wiseonlife.dk
Har du spørgsmål til undervisningen, ring til Heidi Myhre på 4118 2127 eller skriv til myhre_h@hotmail.com
Spørgsmål til Apollo Rejser sker til 7021 4455 eller grupperejser@apollorejser.dk