Grand Tour of The West - 21 dages kør selv ferie

Bryce Canyon - Kør selv ferie 21 dage i vestlige USA. Se wiseonlife.dk
Siden 1992 har rejser i Europa været Risskov Rejsers hovedaktivitet, men særligt USA har været et af vores udsøgte specialer siden vi i 2005 opkøbte firmaet Travel Partner, som var kendt som eksperterne på USA/Canada. Vi glæder os til at give dig en uforglemmelig oplevelse af USA med en kør selv ferie i de mest fantastiske naturområder.

Vestlige USA - Bo både i storbyer og nationalparker. Kør selv ferie i 21 dage. Se wiseonlife.dk

Denne tur er vores bud på den ultimative oplevelse af de vestlige stater. Vi har mange forslag til ture i det vestlige USA, men dette er en af vores længste kør-selv-ture, da vi har erfaret, at mange gerne vil have tre uger med oplevelser. 

Med 21 dage er der tid til at bo samme sted flere nætter og få endnu flere oplevelser i nationalparkerne. Du får ikke bare ekstra god tid til at opleve, du får også ekstra gode hoteller, der alle er så centralt beliggende at du kan stille bilen. Du kommer til at bo inde i både Grand Canyon National Park og Yosemite National Park – ikke kun en, men to nætter, og i Yosemite er det tilmed i permanente telte opslået midt i den storslåede natur.

Du får naturligvis en fuld kørselsvejledning på dansk.
 

Nogle af turens højdepunkter

  • San Francisco med Golden Gate Bridge
  • Med sporvogn op ad de stejle bakker i San Francisco
  • Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles
  • Hearst Castle ved San Simeon
  • Santa Barbara, en af kystens smukkeste perler
  • Nyd livet i badebyen Santa Monica
  • Flere flotte nationalparker
  • En helikoptertur i Grand Canyon er et must
  • Monument Valley i Navajo-reservatet
  • Spillebyen Las Vegas & Laughlin
  • Death Valley, hvor naturen går til ekstremer
  • Gigantiske træer i nationalparken Kings Canyon
  • Bo i permanente telte midt i Yosemite's storslåede natur

Vestlige USA - Kør-selv-ferie gennem storbyer og nationalparker i 21 dage. Se wiseonlife.dk

Turen begynder som en kulturrejse og storbyferie - fra San Francisco og ned gennem kystbyerne til Los Angeles.

San Francisco - med den storslåede beliggenhed ved Stillehavet - skal helst opleves til fods og du skal tage sporvognene, der kæmper sig op ad de stejle bakker. Herefter begynder turen sydpå af High Way 1. Du kan gøre stop i Monterey, hvor forfatteren John Steinbeck fandt inspiration til nogle af sine romaner. Den lille hyggelige by Carmel-by-the-Sea inviterer også til et stop. Byen tager imod med en indbydende spanskinspireret arkitektur uden neonskilte og parkometre. Ved San Simeon foreslår vi en afstikker til det imponerende slot i bjergene, Hearst Castle, som bladkongen William Randolph Hearst byggede i 1920’erne og fyldte med uvurderlige kunstskatte fra hele verden.

På femtedagen kan du stoppe i Solvang eller Santa Barbara, der er en af de smukkeste perler på den californiske Stillehavskyst. Bjergene og havet indrammer flot de hvide huse i spansk stil med røde tegltage og her er ingen skyskrabere. Det er forståeligt at mange Hollywood-berømtheder har valgt at have adresse i Santa Barbara, hvor livet leves ved strandene.

I Los Angeles har du flere dage til strandliv, Disneyland eller du kan få et indblik i filmens verden i Universal Studios, der er Hollywoods største og ældste filmby. Du kan besøge Beverly Hills og du vil bo hele tre nætter i Santa Monica. 

Grand Canyon

Fra Los Angeles begynder naturrejsen for alvor. Nu går turen via Palm Springs og østpå mod de fascinerende nationalparker. Grand Canyon er første stop og den er et MUST!  Her skal du bo to dage og du kan stille bilen lidt og tage nogle af de gratis busser der kører dig ud langs South Rim (sydsiden) til alle de bedste udsigtspunkter, så du kommer hjem med de flotteste billeder, du kan forestille dig. Døgnet rundt er der flotte naturoplevelser og er du aktiv kan du i de tidlige morgentimer tage med en ranger ned i kløften. Det helt fantastiske farvespil i Grand Canyon kulminerer når solen står op og går ned.

På dag elleve går ruten mod Bryce Canyon hvor du også skal bo i to nætter. I det mest overraskende farvespil i rødt, orange og hvidt strækker klippesøjler sig mod himlen i de mest særprægede formationer - de såkaldte ”hoodoos”. Et specielt landskab der er opstået ved erosion. Du kan køre gennem nationalparken, eller vandre ad de afmærkede vandre-stier, hvis du vil opleve landskabet på den aktive måde.

Grand Canyon - koer selv ferie. 21 dage gennem Vestlige USA. Se wiseonlife.dk

På dag tretten går ruten mod Las Vegas, men på vejen skal du have en storslået naturoplevelse i Zion National Park, hvor Virgin River har skabt et farverigt landskab og modelleret sandstensbjergene, hvor flere har fået religiøse navne af mormonerne der opdagede stedet.

I Las Vegas vil du opleve en af USA's hurtigst voksende storbyer, hvor du kan besøge kasinoerne døgnet rundt. Og det er helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer, selv om du ikke er interesseret i at satse din formue.

Turen går herefter til Death Valley, dødens dal, der er det varmeste sted i hele USA med temperaturer, der om sommeren nemt når op på 55 grader, og videre til Three Rivers, hvor du vil stå ansigt til ansigt med gigantiske træer. ”General Sherman” er verdens største træ målt på volumen og står i Giant Forest i Sequoia National Park. Træet er 31 m i omkreds og siges at være omkring 2100 år gammelt.

Yosemite National Park - bo midt i naturen

På 17. dagen kommer du til en af de smukkeste og mest besøgte nationalparker i hele USA, Yosemite

Yosemite Nationalpark, Merced River - Kør-selv-ferie 21 dage gennem Vestlige USA. Se wiseonlife.dk

Her skal du bo midt i naturens herligheder, i Curry Village, hvor du kommer til at bo i hytte med bad/toilet eller i telt med trægulv og rigtige senge, men med fælles bad/toilet. Flere af vores rejsende har boet her og har været vildt begejstrede. Nu skal du bare nyde naturen i Yosemite, der er kendt for flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv.

På dag 19 går turen igen mod San Francisco. 

Hvad koster denne kør selv rejse? 

Afhængig af afrejsetidspunkt og antal personer koster rejsen fra 7.675 kr. - 13.665 kr. per person (2014). Hertil kommer flybilletter.